søndag den 12. maj 2013

Min daddy cool. ❤

Ja. Jeg må lægge kortene på bordet, og indrømme, at jeg aldrig har haft et forhold til min far. Jeg skriver dette offentligt, men fordi min far selv har gjort det. Så dette er ikke at udstille ham. Han tog afsted her D. 3 maj for at gå El Camino'en. Det er en gåtur på 900 kilometer. I kan læse mere om turen forneden. Min far har valgt at gå den her tur, fordi han vil bekæmpe den djævel, som sidder på hans skulder. Den djævel der hele tiden siger "drik ud. Stop ikke, først når alt er tømt". Han havde et alkohol problem, som han nu har taget kampen op mod. Jeg er så stolt over, at han nu har valgt at kæmpe imod. Jeg har aldrig haft et forhold til ham, fordi hans alkoholforbrug stod i vejen. Lige nu går turen som den skal, han gik 31 kilometer på 5 timer i dag, og har ikke drukket en dråbe alkohol. Han har trodset vinmarker i dag, som han selv sagde var svært. Han kæmper, og er et forbillede for mig. Jeg tror på ham. Jeg støtter ham. Han er min far. Han er også lige blevet forlovet med hans super skønne kæreste Tina. Når han kommer hjem starter et nyt liv for ham. For ham og jeg. 

 http://www.caminoen.dk/

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar